Ligegyldigt hvor i verden du befinder dig, er teatret en samlende kraft, fyldt med gribende historier, storslåede dansetrin og bjergtagende musik. Herhjemme i Danmark kan du altid opleve en god forestilling – men er du også nysgerrig på, hvad der rører sig under fjernere himmelstrøg?
Årets festival samler et stort og forskelligartet udvalg af udenlandske forestillinger. Fordyb dig i en soloforestilling om zen fra New Zealand og et dragshow-opgør fra England. Lad dig blive blæst bagover af stort anlagt musikteater fra Norge og en overset fortælling fra Grønland. Her får du en bred og uimodståelig samling af genrer og nationaliteter, som forhåbentligt kan stille din værste udlængsel.