
Oplev 3 monologer i en helaftensforestilling med de 3 grønlandske skuespillerinder, Aviana Steinbacher, Karina Møller og Else Danielsen, i ny grønlandsk dramatik, skrevet af de medvirkende i samarbejde med instruktør og dramaturg Hanne Trap Friis.
En musisk, konfronterende og nærværende portrættering bl.a. i opgør med racisme, en hyldest til tid, livet og den grønlandske sjæl. Forestillingerne pendulerer mellem det lette og det svære, når kvinderne taler om tilhørsforhold, fordomme og længsler.
Monologerne giver hvert deres unikke perspektiv på livet som grønlandsk kvinde i Danmark; om spiritualitet, hverdagsracisme, sproglige finurligheder, at blive holdt ansvarlig for sit lands problematikker til fester eller i et flygtigt møde på stranden.
Du kan læse mere om Teater freezeProductions her.
Den 29. maj vil der efter forestillingen være en artist talk med Aviana Steinbacher og Karina Møller. Talken foregår på engelsk og modereres af Lars Lerche fra Det Grønlandske Hus. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
ELSE DANIELSEN
(SKUESPILLER & DRAMATIKER)
KARINA MØLLER
(SKUESPILLER, SANGER, KOMPONIST, DRAMATIKER & LIBRETTIST)
AVIANA STEINBACHER
(SKUESPILLER & DRAMATIKER)
HIVSHU
(LIBRETTIST)
AVIÂJA EGEDE LYNGE
(LIBRETTIST)
HANNE FRIIS
(INSTRUKTØR & DRAMATURG)