
Foreningen Ballhaus samarbejder med Den Kongelige Samling om denne tidløse musikdramatiske forestilling, hvor Rosenborg Slot - som bygning og kulturhistorisk reference - præsenteres fra helt nye vinkler. Forestillingen tager afsæt i slottets historie og i de mennesker, der har været vidner til markante begivenheder og intime øjeblikke inden for dets mure.
Gennem nykomponeret musik, lydkunst og dramatik aktualiseres vores fælles historie og kulturarv i en både underholdende og vedkommende forestilling. En række 'lydbilleder' fører publikum gennem slottets rum op til Riddersalen, hvor trådene samles i en mini-koncert med to klassiske sangere, to cembali, klarinet og fløjte.
“Rosenborg revisited” er instrueret af den franske dramaturg og instruktør Florient Azoulay og komponeret af tre forskellige komponister under kunstnerisk ledelse af Poul Udbye Pock-Steen.
KØB BILLETTER
Lørdag den 30. maj 2026, kl. 20:00
Søndag den 31. maj 2026, kl. 20:00
FLORIENT AZOULAY
(FORFATTER, KOREOGRAF, DRAMATURG & INSTRUKØR)
POUL UDBYE POCK-STEEN
(OVERSÆTTER, KOMPONIST & KAPELMESTER)
MAURO PATRICELLI
(KOMPONIST)
PATRICIO FRAILE
(KOMPONIST & LYDDESIGNER)
VIA ARTIS KONSORT
(PERFORMERE)
ANNA WIERØD
SANGER)
JONAS KOHL
(SANGER)