Bevægelsen er en både skræmmende og humoristisk forestilling om, hvad der kan ske, når vi vender videnskaben og erkendelsen ryggen.
En far står med sin nyfødte datter i favnen, mens hans elskede kone er død i barselsseng. Hun blev kunstigt befrugtet, og det har muligvis kostet hende livet. Faren bliver i sin sorg overbevist om, at videnskaben og den teknologiske udvikling simpelthen er blevet livsfarlig for mennesket. Han fjerner al teknologi fra sit hjem, og hans handlinger sætter en folkelig bevægelse i gang.
34 år senere er datteren blevet et ledende medlem af Bevægelsen. Hun kæmper sammen med ligesindede imod det såkaldte ’teknologiske fremskridt’, og snart bliver Bevægelsen mere og mere voldelig. Efter flere generationer er volden blevet til terror, og slaget står nu om afvikling af sproget.
Bevægelsen er et helt nyt stykke, som tager publikum med på en rejse gennem fem generationer. Stykket er poetisk og overraskende i sin vekslen mellem monolog, dialog og eventyrfortælling.
Husinstruktør Thomas Bendixen og et hold af erfarne og talentfulde unge spillere fører publikum ud på rejsen.
Se dokument med information om spillestedets handicaptilgængelighed her
THOMAS BENDIXEN
(ISCENESÆTTER)
MIKKEL ARNDT
(SKUESPILLER)
MARIA ROSSING
(SKUESPILLER)
ALVIN OLID BURSØE
(SKUESPILLER)
JONATHAN BERGHOLDT JØRGENSEN
(SKUESPILLER)
CECILIE BOGØ BACH
(SKUESPILLER)
DENNIS KELLY
(DRAMATIKER)
DAVID GEHRT
(SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGNER)
MÅRTEN K. AXELSSON
(LYSDESIGNER)
JES THEEDE
(LYDDESIGNER)
CASPAR ERIC
(OVERSÆTTER)