På CPH STAGE arbejder vi målrettet på at gøre teatret tilgængeligt for alle. Festivalen arbejder med en lang række af tiltag og samarbejder, som skal understøtte, at så mange mennesker som muligt får lettere adgang til forestillinger i Danmark. I 2025 kan vi blandt andet tilbyde synstolkning og tegnsprogstolkning af udvalgte forestillinger.
CPH STAGE samarbejder med Handicaprådet i Københavns Kommune om at skabe tilgængelighed i byens teatre for personer med fysisk handicap. Under hver forestilling på vores online programside angiver vi, hvordan tilgængeligheden er på de forskellige teatre. Du kan også orientere dig i vores trykte program og notere dig, hvilke teatre der er mærket med tilgængelighedssymbolet. Medmindre andet er anført, lever teatret i så fald op til følgende kriterier:
Hvis du planlægger at se en forestilling og har behov for særlige forhold, anbefaler vi, at du tager kontakt til det pågældende teater.
CPH STAGE samarbejder med Det Kongelige Teater og Dansk Blindesamfund om synstolkning af udvalgte forestillinger. Det er som altid gratis at have en ledsager med i teatret. Forneden kan du orientere dig om, hvilke forestillinger du kan opleve med synstolkning:
Kommende forestillinger:
Tidligere forestillinger:
Billetter til pladser med synstolkning bestilles ved at ringe til Det Kongelige Teaters kundeservice på telefon 33 69 69 69, mandag til fredag, kl. 9.30-16.00.
Den 24. maj kan CPH STAGE tilbyde tegnsprogstolkning af "Sangen om Oda og Anton" på Teater V. Forestillingen bliver skyggetolket af to tegnsprogtolke, bl.a. tegnsprogstolk Line Thormod, som akkompagnerer Lars Dammark og Ene Øster Bentsen. Forud for forestillingen vil der være en introduktion på tegnsprog, hvor publikum får mulighed for at hilse på tolkene. Tegnsprogstolkningen er realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Vi har reserveret en portion billetter til forestillingen - alle med godt udsyn til scenen. Du kan købe billet til "Sangen om Oda og Anton" ved at skrive til lena@cphstage.com.
CPH STAGE arbejder ud fra præmissen om, at tilgængelighed kan have mange former, og at udfordringen ved at tage i teatret ikke altid er fysisk funderet. Derfor samarbejder vi med Fonden Ensomme Gamles Værn om at give ensomme ældre muligheden for at få fælles, livsbekræftende teateroplevelser.
Derudover tilbyder vi særreduktioner af billetpris til pensionister og unge ved de forestillinger, som festivalen selv producerer. Når vi lancerer hele festivalprogrammet, kan du se, hvilke forestillinger vi i 2025 yder rabat til.
Vi udbyder hvert år et festivalarmbånd. Armbåndet koster 350 kr. og giver dig:
CPH STAGE samarbejder med ADBC om det landsdækkende kulturinitiativ K7, der hvert år i uge 37 inviterer unge fra 18-25 år i teatret til en stærkt reduceret billetpris. K7 skaber uforpligtende og nysgerrige møder med scenekunsten og indvier de yngre generationer i teatrets univers. Du kan læse mere om K7 her.
CPH STAGE søger kontinuerligt at styrke et åbent og inkluderende miljø under vores festival for både publikum og scenekunstnere.
Hvis du har spørgsmål angående tilgængeligheden ved en given forestilling, kan du kontakte os på info@cphstage.com