Verden præges af store omvæltninger. Den verdensorden, vi kender, eksisterer ikke mere. Vi er ikke længere i undtagelsestilstand – vi står i en ny virkelighed og spørgsmålet er, hvilken betydning har det for scenekunsten, dens aktører og publikum?
På Scenekunstens Årsmøde stiller vi skarpt på de strømninger, beslutninger og kunstneriske retninger, der netop nu former scenekunstens fremtid. Det bliver en dag med udsyn, debat og fælles refleksion – og en unik anledning til at mødes på tværs af fagligheder, institutioner og generationer. En dag hvor vi i fællesskab, sætter scenekunstens fremtid til debat med spørgsmålet:
Hvordan påvirker de politiske og samfundsmæssige forandringer kunsten og branchen – og hvad er kunstens og branchens respons på verden i dag?
Vær opmærksom på, at programmet er under udarbejdelse. Billetprisen inkluderer den traditionelle langbordsfrokost på kajen, samt kaffe i løbet af dagen.
Scenekunstens årsmøde arrangeres af Dansk Scenekunst, CPH STAGE og ISCENE i samarbejde med Projektstøtteudvalget for Scenekunst.