LOL - LAUGHING OUT LONELY er internettets grovkornede filterløshed levet ud i virkeligheden. Et musikalsk ekkokammer om et ensomt menneske, der får forvildet sig ind i internettets mørkeste afkroge, hvor selvskadere, racister, kvindehadere og andre udstødte samles om et fælles had til verden og sig selv.
LOL - LAUGHING OUT LONELY består af ti solosange, der sammenfletter opslag fra sociale medier. Et på én gang dystert spejl af vores digitale samtid og en bevægende operaoplevelse, når kontratenor Morten Grove Frandsen med sin vilde, lyse stemme fortolker den ulykkelige pige med 'The Fucking Ugly Face' eller 'The Lamb', som længes efter at blive slagtet.
Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med OPE-N og Sort/Hvid.
Se dokument med information om spillestedets handicaptilgængelighed her
LOUISE BECK
(INSTRUKTØR OG KONCEPT)
ZITA DE FRIES
(KOREOGRAF)
ASTRID HANSEN HOLM
(DRAMATURG)
MORTEN GROVE FRANDSEN
(SANGER)
MATILDE BÖCHER
(KOMPONIST)
ASGER KUDAHL
(KOMPONIST)
JOSEFINE ELSE LARSEN
(SCENOGRAF)
ROE ØRSLEV
(KOSTUMEDESIGNER)
JEPPE LAWAETZ
(LYSDESIGNER)
TOM INGVARDSEN
(FOTOGRAF)
Dette værk kombinerer en bemærkelsesværdig tværfaglig solo-opera med det desværre presserende emne: Unge menneskers oplevelse af ensomhed i forbindelse med skærmidentiteter. Forestillingen udstiller den gabende kløft mellem en lykkelig online persona og det meget ensomme menneske i virkeligheden.
Musikken er komponeret af Matilde Böcher og Asger Kudahl. Mathilde Böcher skabte også musiklandskabet til SAPPHO - en operahyldest til queerness og kærlighedens væsen. Hun viser sig som en komponist, der giver en musikalskstemme til en yngre generation. Instruktøren Louise Beck er én af de tværfaglige frontløbere i Danmark.