Instrumenterne har navne som Rotacorda og Crystallophone, og sangen formes med en helt særlig teknik, når fem musikere opfører den mystisk melodiske og kraftfulde AQUASONIC-koncert, nedsænket i glaskar med vand.
Koncerten er kulminationen på års udforskning af vandet i et samarbejde med videnskabsfolk, instrumentbyggere, ingeniører og opfindere fra hele verden. Resultatet er en oplevelse ud over det sædvanlige; en rejse dybt ind i en magisk ny verden af lyde og billeder, ingen før har set. AQUASONIC er blevet opført over hele verden siden verdenspremieren i Holland i 2016. Det er første gang den spiller i København.
Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Between Music og ArtMaze.
Lørdag d. 1. juni kan du opleve talken KLIMA, KUNST & EVENTYR I VAND med skaberne bag AquaSonic samt havpattedyr biolog og ekspeditionsleder Cecilia Vanman. De vil tale om, hvordan arbejdet med vand har ændret deres liv og opfattelse af verden radikalt. Læs mere her.
LAILA SKOVMAND
(KUNSTNERISK LEDER,KOMPONIST, MUSIKER/SANGER)
ROBERT KARLSSON
(MEDUDVIKLER, MUSIKER / VIOLINIST)
NANNA BECH
(MUSIKER / SANGER)
MORAN LEBARS
(MUSIKER /SLAGTØJ)
LUDVIG BØJLE KASTBERG
(MUSIKER/SLAGTØJ)
JOHN NYBY
(SCENEMESTER)
ROMAN KOMAR
(LYDDESIGN OG -TEKNIK)
JESPER KONGSHAUG
(LYSDESIGN)
ADALSTEINN STEFANSSON
(OPRINDELIG LYSDESIGN)
RUNE HALKEN TØNNES
(OPRINDELIG LYSDESIGN)
EMILIE MANNICHE
(LYSTEKNIK)
Den danske forestilling AQUASONIC har spillet i hele verdenen – men aldrig i København. Derfor er vi både glade og stolte over at kunne byde en stor og international succes velkommen på festivalen. I et univers af vand hinsides denne verden mødes publikum af en fremmedartet og fascinerende oplevelse. Hvad der på den ene side virker som en umulig kunst foregår lige for øjnene af os, og AQUASONIC rummer både en æstetisk og musikalsk dimension, når musikerne spiller klangfuldt og bevæger sig yndefuldt under vandet. AQUASONIC er en vild oplevelse, og forestillingen rummer unikke øjeblikke, hvor selv publikum holder vejret.