
Teater på et hotelværelse, meditative tilstande under træerne, en lejlighedsfremvisning og et vaskeægte dragshow-opgør. Det er bare noget af det, som årets program byder på. Programmet præsenterer et væld af genrer, og vi glæder os selvfølgelig også til ny dansk dramatik, de dristige dansetrin og mesterlige musikalske oplevelser.
Der er masser af danske forestillinger på programmet, der bare venter på, at du giver dig i kast med dem. Men er du også nysgerrig på, hvad der rører sig på den anden side af vores landegrænser? Så kan du i år glæde dig til flere udenlandske forestillinger fra bl.a. Storbritannien, Finland, Australien m.fl.
Der er ikke andet at gøre end at glæde sig til maj. Du finder alle forestillingerne her.
CPH STAGE er landets største teaterfestival for professionelt teater og finder sted hvert år slut maj / start juni i København og på Frederiksberg.
Over 10 dage kan du opleve både højdepunkter og spændvidden af dansk teater netop nu samt se internationale turnéhits.
CPH STAGE er en mulighed for at se både nye forestillinger og de forestillinger, du ikke nåede denne sæson. På festivalen kan du lade dig overraske og prøve nye veje i det danske teaterlandskab. Udover forestillingerne byder CPH STAGE på events, readings, debatter, seminarer, fest og meget mere.
















